mandag den 7. april 2014

Tomater, tomater, tomater

Efter at have plantet alt for mange chilier bestemte jeg mig for at ikke sætte helt så mange tomatplanter i verden. Jeg begrænsede mig til at plante 3 frø af hver sort og så håbe på at hvertfald et af frøene spirede.

Desværre, kan man sige, spirede mine frø alt for godt, så nu har jeg igen alt for mange planter....Det hjalp heller ikke at en venlig sjæl i Tomat entusiasterne på Facebook tilbød at sende en bunke frø uden yderligere beregning end en portokode. Så havde jeg pludselig 7 nye typer tomater jeg skulle spire. På nuværende tidspunkt har jeg derfor gang i mellem 18 og 33 tomatplanter.

Liste over tomattyper

D = Drivhus F= Friland

  • Black cherry 3 (D+F)
  • Lemon plum 1 (D)
  • Black prince 2 (D )
  • Cherrytomater fra Torvehallerne 3 ?
  • Yellow pear 5 (D + F)
  • Wapsipinicon peach 2 (F)
  • Rosa gigant 1 (D)
  • Stor rød bøftomat 3 ?
  • Kinesisk vildtomat 3 (F)
  • Orange a la cocktail 3
  • Golden queen 3 (D)
  • Raketa 4 (D+ F)
Nogle af planterne er dog ikke nået længere end kimbladestadiet, så der bliver tyndet kraftigt ud om ikke alt for længe. Det gør lidt ondt at dræbe de små planter, men jeg har hverken plads til eller tid til at tage mig af så mange tomatplanter.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar